JOBmatch for kandidater – tættere på en karriere på Skiveegnen
JOBmatch for kandidater – tættere på en karriere på Skiveegnen
Med en placering midt i hjertet af produktionsdanmark er Skive et godt udgangspunkt for at finde dit næste job, og med 22.000 arbejdspladser inden for kommunegrænsen, så har vi masser af spændende jobs.
Skive Kommune har en lav ledighed, og vores lokale virksomheder vækster og har brug for specialister og kvalificeret arbejdskraft. Er du faglært specialist eller højtuddannet, så hjælper vi både dig og virksomhederne med at lave det rette match - JOBmatch.
Hvem kan benytte JOBmatch?
Med ordningen JOBmatch hjælper vi dig tættere på drømmejobbet på Skiveegnen. JOBmatch har disse fire målgrupper:
TILFLYTTER JOBmatch – er for dig som højtuddannet eller specialist, der ønsker at få karriere og bopæl på Skiveegnen
STUDIEmatch – er for dig som universitetsstuderende, der ønsker praktik, studiejob eller samarbejde om en studieopgave
SKIVE JOBmatch – er for dig som højtuddannet eller specialist med bopæl i Skive Kommune, der har et job uden for kommunen, og som fremadrettet ønsker et job på Skiveegnen.
Hvad kan JOBmatch tilbyde?
Vi tilbyder, at du kan få
en kort profiltekst med dit foto i vores JOBmatch-nyhedsbrev
dit video-CV og/eller almindelige CV sendt til de virksomheder, der efterspørger det
Nyhedsbrevet sendes ud til vores lokale virksomheder i JOBmatch-netværket, som så kan kigge på din profil og dernæst rekvirere dit CV. Herefter kan de vurdere, om der er en mulighed for job eller andet samarbejde i deres virksomhed.
Sådan gør du
Vil du benytte ordningen JOBmatch i din jobsøgning på Skiveegnen?
Læs mere om tilmelding samt hvilke oplysninger du skal sende til os herunder
Du er også velkommen til at kontakte os mandag til fredag kl. 7:00-20:00 på vores hotline 9915 7250 eller chat. Vi glæder os til at høre fra dig.
JOBmatch - et samarbejde mellem erhvervslivet på Skiveegnen, Business Skive, Skive Kommune og Jobcenter Skives Virksomhedsservice