Fleksløntilskud - information ved eventuel strejke eller lockout
Fleksløntilskud - information ved eventuel strejke eller lockout
Hvad sker der med mit fleksløntilskud under en eventuel strejke eller lockout?
Der kan ikke udbetales ledighedsydelse til en person i fleksjob, der er omfattet af konflikt.
Der kan kun udbetales flekslønstilskud for perioder, hvor der også er en lønudbetaling fra arbejdsgiver.
Er du medlem af en fagforening kan du muligvis modtage konfliktunderstøttelse. Hvis du har spørgsmål til udbetalingen af konfliktunderstøttelse skal du kontakte din fagforening.
Ved lockout: Hvis du ikke er medlem af en fagforening der udbetaler konfliktunderstøttelse, kan man eventuelt være berettiget til kontanthjælp. For at være berettiget til kontanthjælp, er det et krav, at du ikke selv har formue eller midler til, at forsørge dig selv eller din familie. Har du en ægtefælle indgår dennes indtægter og eventuelle formue også i beregningen. Kontanthjælpen optjenes fra første henvendelsesdag. Du skal derfor være opmærksom på, at ansøge første ”ledighedsdag”. Kontanthjælpen beregnes månedsvis bagud ud fra månedens samlede indtægter. Du kan godt stadigvæk have en løn fra arbejdsgiveren og flekslønstilskud som overstiger kontanthjælpssatsen, som derfor ikke vil give et supplement.
Ved strejke: Hvis du ikke er medlem af en fagforening, er du ikke omfattet af strejken og skal derfor have løn fra din arbejdsgiver.