I Job & Kompetence arbejder vi med udgangspunkt i to ting - mennesker og virksomheder.
Vi er organiseret i følgende teams:
Virksomhedsservice – rekruttering og betjening af egnens virksomheder samt udplacering af ledige borgere
Dagpengegruppen - indsatsen i forhold til de forsikrede ledige
Afdelingens virksomhedskonsulenter er klar til at støtte egnens virksomheder i rekrutteringsfasen. Ved at have en tæt dialog med erhvervslivet, ønsker vi at sikre, at virksomhederne – nu og i fremtiden – kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Kendskab til virksomhedernes behov og forventninger til kommende medarbejdere, giver os optimale muligheder for, at kunne opkvalificere ledige og vejlede uddannelsessøgende mod kommende jobåbning.
I Job & Kompetences lokaler på Viborgvej 7, Indgang B, er der pc’er til brug for jobsøgning samt mulighed for vejledning ift. job og uddannelse. Vi afholder jævnligt workshops i udfærdigelse af ansøgning og cv.