Spring navigation over

Virksomhederne er vejen til det rummelige arbejdsmarked

31-03-2016

Mange virksomheder gør en ekstra indsats for at hjælpe ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

Virksomhederne er vejen til det rummelige arbejdsmarked

I Skive Kommune har vi mange virksomheder, som gør en ekstra indsats for at hjælpe ledige på kanten af arbejdsmarkedet tættere på job. Virksomhederne spænder bredt i forhold til brancher og størrelser. I videospottet i højre side møder du Mikael Poulsen fra Idé-Pro Skive A/S, Michael Dalsgaard fra Dalsgaard Freelance og Gregers Frederiksen fra Salling Entreprenørfirma A/S, som fortæller om deres oplevelser. Fælles for virksomhederne er deres engagement og stolthed i forhold til opgaven.

Som jobcenter vil vi gerne inspirere flere virksomheder til at åbne dørene f.eks. for

  • en nyuddannet, der har svært ved at finde sit første job
  • et ungt menneske, der skal have struktur på sit liv
  • en flygtning, der skal integreres i samfundet
  • en fleksjobber, som kan arbejde et mindre timetal.

For jeres virksomhed kan det skabe stor værdi at åbne dørene for de personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet. I kan via det sociale ansvar og det opkvalificerende perspektiv være med til at skabe et fremtidigt rekrutteringsgrundlag for jeres virksomhed eller andre af egnens virksomheder.

Kontakt Jobcenter Skives Virksomhedsservice alle hverdage kl. 7.00-20.00 på hotline 9915 7250 eller på chatten via hjemmesiden jobcenterskive.dk. Vi kommer gerne ud i jeres virksomhed for at afklare, hvordan I kan bidrage til at tage et socialt ansvar og skabe et rummeligt arbejdsmarked.