Fleksjob - ansættelse i få eller flere timer

Hvis I som virksomhed mangler en medarbejder i få eller flere timer om ugen, så kan I med fordel ansætte en person i fleksjob.

En ansat i fleksjob er en medarbejder med nedsat arbejdsevne, der kan opfylde din virksomheds behov for en medarbejder i helt ned til få timer om ugen. Det giver mulighed for at få løst opgaver, som det kan være vanskeligt at finde en fuldtidsansat til, og I betaler kun for den effektive arbejdstid.

Sådan gør I

Læs mere om mulighederne for ansættelse af medarbejdere i fleksjob på Cabis fleksjobguide til arbejdsgivere eller kontakt os på hotline eller chat. Vi vil rigtig gerne hjælpe jer, så I får ansat den medarbejder, I har behov for.

Det kan være en god ide, at I overvejer, hvilket indhold I ønsker, der skal være i jobbet, og hvad jeres forventninger er til den ansattes faglige og personlige kvalifikationer.

Publiceret 23-10-2017