Virksomhedspraktik - oplæring af kompetencer hos ledige

Virksomhedspraktik giver jer som virksomhed mulighed for uden lønudgift at bidrage til at udvikle faglige og sociale kompetencer hos en ledig, så denne i højere grad matcher jeres krav.

Virksomhedspraktik er som oftest et kortere forløb, hvor I ikke har en lønudgift.

I kan som virksomhed løbende have forskellige praktikanter. Derved er I hele tiden med til at opkvalificere ledige, så de matcher jeres krav. Der kan også laves aftale om en enkeltstående praktik i forhold til en konkret ledig.

Hvis der er kemi, og den ledige har flair for arbejdet, kan I bruge virksomhedspraktikken som en del af jeres rekruttering af nye medarbejdere.

Sådan gør I

Hvis I er interesseret i at høre mere om mulighederne for virksomhedspraktik, så er I meget velkommen til at kontakte os via vores hotline eller på chatten.

Det kan være en god ide, at I overvejer, hvilket indhold I ønsker, at der skal være i praktikken, og hvad jeres ønsker er til praktikantens faglige og personlige kvalifikationer.

Praktikken må ikke være konkurrenceforvridende, og vi skal som jobcenter godkende praktikken inden opstart.

Kontakt os - vi vil rigtig gerne bidrage til et godt forløb.

Publiceret 02-08-2018